Apply now

SALGSINGENIØR - tekniske løsninger til køl og ventilation

Location

Denmark - Roskilde

Apply by

2024-06-08

Har du en teknisk baggrund og kommerciel forståelse? Ønsker du at arbejde med salg til eksisterende kunder? Vil det motivere dig at sælge tekniske løsninger til kunder med kritisk infrastruktur?

Et marked i vækst, og vi er førende specialister

Coromatic A/S har succes og efterspørgslen efter de rigtige og bæredygtige løsninger er stigende. Vores fagfolk er eksperter i nødstrøm, kritisk køl og ventilation, generatorer og UPS samt etablering og drift af datacentre. Vi ønsker at udvide salgsstyrken i vores serviceforretning, og søger en salgsingeniør med teknisk baggrund. Coromatic A/S har afdelinger i Roskilde, Odense og Aarhus, og vores nye kollega får base fra vores kontor i Roskilde.

Markedet efterspørger vores løsninger

I Coromatic A/S arbejder vi med at sikre strøm og datasikkerhed 24/7 – hver dag, året rundt. Samfundets private og offentlige kritiske infrastruktur har brug for stabil strøm og kommunikation 24/7 året rundt. Vores kunder (banker, hospitaler, forsvar, datacentre) har behov for tekniske løsninger til deres kritiske infrastruktur som imødekommer kravene til 100% oppetid stiger. Du finder eksempler på vores løsninger og ydelser på vores hjemmeside Coromatic.dk og på LinkedIn.

Salg til eksisterende kunder – alle leads kommer til dig fra vores teknikere

Vi har travlt, og derfor styrker vi vores salgsteam. Som salgsingeniør inden for køl og ventilation skal du være med til at sikre vores kunders kritiske infrastruktur 24/7, ved at være på forkant med serviceringen af deres tekniske anlæg. Du bliver den drivende kraft i at fastholde, pleje og udvikle vores serviceportefølje på Sjælland. Med afsæt i konkrete salgsleads, fra dine kollegaer, overtager du kontakten til kunden. Hos kunden forventes du at tale tekniske løsninger med fagspecialister, og drøfte kommercielt indhold med indkøbere og andre beslutningstagere. Du er en dygtig netværker og brænder for at skabe resultater via gode og langvarige relationer til dine kunder.

Tempoet er højt, og det samme er ambitionerne

Vi lægger stor vægt på arbejdsglæde, og selvom vi har travlt, er der både tid til latter og kollegial sparring i et team med dygtige og engagerede kolleger. Du bliver en del af vores salgsafdeling i vores serviceforretning med reference til vores Head of Service Sales. Din rolle bliver at håndtere en bred vifte af opgaver gennem hele salgs- og implementeringsprocessen på vores serviceaftaler.

Arbejdsopgaverne i overskrifter:

  • Håndtering af salgsleads fra vores teknikere til små og mellemstore projekter, mødebooking
  • Rådgivning og sammensætning af tekniske løsningsforslag
  • Sørge for en god overdragelse til vores serviceteknikere
  • Håndtering af salgspipeline herunder vedligeholdelse og udvikling af eksisterende kunder
  • Planlægning, ledelse og opfølgning på projekter, sammen med en projektleder

Lidt om dig

Vi lægger meget vægt på at du har et stort kendskab til køl & ventilation og har en solid teknisk baggrund som køletekniker, salg af køleanlæg eller har designet køleanlæg.  Du har erfaring med at drive hele salgsprocessen, og formår at rådgive kunder på den tekniske løsning. Det forventes at du kan kommunikere ubesværet på dansk og engelsk, har kørekort og kan fremvise straffeattest, der vil kunne godkendes på FE/PET niveau.

Dine referencer beskriver dig som en dygtig netværker og teamplayer med et kommercielt og resultatorienteret mindset. Du er passioneret for salg og levering af god service.  Som kollega er du serviceminded med god forståelse for forretning og kunder, og du trives med at arbejde i et højt tempo.

Coromatic tilbyder dig

Du får en spændende stilling i en virksomhed i udvikling, hvor vi har fokus på arbejdsglæde, trivsel og gode kolleger. Der er tale om en fuldtidsstilling med mulighed for personlig udvikling og en fleksibel hverdag samt gode løn- og ansættelsesvilkår.

Ansøgning og kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Service Sales Michael Hansen på tlf. +45 8816 3432, på mail michael.hansen@coromatic.dk eller via LinkedIn: Michael Hansen

Vil du vide mere om Coromatic?

Se en kort film om hvad vi laver her film. Du kan også læse om os på Jobindex. Du søger stillingen direkte via den grønne tab "Ansøg nu". For at fremme processen holder vi samtaler løbende. Send derfor gerne din ansøgning og dit CV snarest.

Responsible recruiter

Michael Hansen

Apply

The link to your LinkedIn profile can be found here

Apologies, your application wasn't recieved correctly due to what seems like a malformed file. Make sure the file is not corrupt and is of common format, preferably PDF.

privacy policy