Ambitiøs Junior Account Manager

Location

Denmark - Roskilde

Apply by

2019-06-14

Coromatic A/S

Coromatic sikrer adgang til strøm og datakommunikation til forretningskritiske funktioner. Vi er her 24/7 for vores kunder, for at sikre høj tilgængelighed og produktivitet i produktionsanlæg, for at redde liv, for at sikre uafbrudt strømforsyning, og ved at beskytte miljøet ved energioptimering.

Virksomhedens kunder er finanssektoren, IT- og telekomudbydere, hospitaler, forsvaret og anden bygningskritisk infrastruktur.

Coromatic tilbyder rådgivning, drift, service og vedligehold. Vi designer, bygger og driver energieffektiv, teknisk infrastruktur.

Coromatic har mere end 500 medarbejdere, og har leveret løsninger og services til mere end 5.000 virksomheder i Norden. EQT har aktiemajoriteten i Coromatic.

Ambitiøs Junior Account Manager 

 Vil du være med til at forme en ny succes i vores forretning, så søger vi nu en Junior Account Manager i Roskilde, der har fornemmelse for både kunder og muligheder, samt gerne har teknisk forståelse.  

Vi giver dig mulighed for at blive dygtig inden for vores felt, gennem velkendte produkter, løsninger af høj kvalitet – og at blive en del af et førende, markedsorienteret og professionelt team. Du vil få masser af faglige udfordringer i en fri og uformel hverdag. 

 

Din hverdag som Junior Account Manager

Du vil blive uddannet målrettet til at varetage salg af serviceaftaler og gennemføre specifikke salgskampagner. Dette salg vil være baseret på både nye og eksisterende kunder, men i takt med at du udvikler dig, vil omfanget af nye kunder og nye kampagner også følge med. 

Du bliver en del af en meget teknisk verden, og vil få al den hjælp omkring viden og historik, der er nødvendig for at kunne agere professionelt i din dialog med kunderne.  

Du kommer til at skulle lave en kombination af både opfølgende servicekald og opsøgende salg pr. telefon såvel som selv booke møder som du holder hos kunderne. Nogle gange med en rutineret kollega ved din side, andre gange alene. Du vil få mange afslag – men også masser af ordre. Alt efter størrelsen og omfanget på disse, varetager du dem selv, eller benytter dig af dit stærke bagland. 

 

Din baggrund og indstilling 

Vi ser dette job, som værende en fantastisk åbning for en nyuddannet handelsøkonom, markedsføringsøkonom - måske med en professionsbachelor i International handel & Markedsføring eller lign. Du har helt sikkert haft både salg, kommunikation og markedsføring på skemaet, og ved præcis at du har gnisten og den indre motivation til at forfølge en personlig salgskarriere de næste år. 

Det kan være du allerede med held har arbejdet med opsøgende telefonsalg, og dermed ved, at bag alt succes – der ligger hårdt arbejde. Du trives fortsat med at tale meget i telefon – og være den der tager initiativet. Du er udadvendt, opsøgende, direkte, pågående, vedholdende og humoristisk. 

Du vægter dét at skabe resultater højt og tænker selvstændigt i dit arbejde. Dermed er du en igangsætter, men samtidig også både opsøgende, imødekommende og lyttende, når det handler om at få viden og informationer omkring kunderne og dit arbejde generelt.   

Du mestrer dansk og engelsk i skrift og tale. 

Du kendetegnes som dygtig til at strukturere, organisere og udføre dit arbejde. Du trives med et stort ansvar og motiveres af, at være med til at levere et gennemført stykke arbejde videre, til dine kolleger. Og endelig kan du se dig selv i Coromatics værdier.   

Du får frihed under ansvar samt en bred kontaktflade med dygtige kolleger og kunder.  

Det er muligt for dig selv at stille bil til rådighed. 

 

Hvad du får, ud over et udviklende job 
Du bliver en del af en åben, transparent virksomhed hvor trivsel, værdier og resultater har fokus. Hvor du er med til at påvirke struktur og rammer for dit arbejde, mens du samtidig får rum og beføjelser til at løse opgaven. Du indgår i et team hvor der er et særdeles godt arbejdsmiljø, gode kolleger og hvor vi godt er klar over, at alt ikke kun er konstante succeser.  

 

Coromatic A/S 

Vi arbejder for at skabe tryghed – sikre drift 24/7. Vi beskæftiger os med salg, projektering, installation og service af forretnings kritiske løsninger til et bredt kundesegment, herunder bl.a. datacentre i turn-key leverancer, UPS- og DC-anlæg, generatorer, køleanlæg, ventilation, energioptimering, alarmering samt brandslukningsanlæg. Vi er, som en del af Coromatic Group, i en spændende udvikling med en ambitiøs målsætning.  
 
Se meget mere om Coromatic på www.coromatic.dk  

 
Ansøgning 

Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte Sales Manager Martin Holgersen på 8816 3458 eller HR Manager Kirsten Sohnesen på 8816 3446. For at fremme processen vil samtaler foregå løbende. 

Tiltrædelse hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette. Er du derfor først uddannet til sommeren 2019, kan stillingen evt. startes op som et studiejob. 

Responsible recruiter

Apply

Ad has been closed and it is no longer possible to apply.